
Hvorfor vælge LEDON Tube Slides?
Med mere end 25 års erfaring indenfor tunnelrutsjebaner i polyethylen har vi den viden, det kræver for at sikre den bedste løsning af højeste kvalitet. Vi er specialiseret i at levere vedligeholdelsesfrie tunnelrutsjebaner i genanvendelige materialer til offentlig brug – uanset om I er legepladsproducenter, arkitekter, designere eller konstruktører, kan vi altid finde en løsning til jeres projekt.
Vil I vide mere om vores vej fra idé til international leverandør af tunnelrutsjebaner? Se mere på siden LEDONs historie.
Hvad gør LEDON Tube Slides unikke?
Modulopbyggede specialløsninger
Vores tunneler kan sammensættes af 11 forskellige tunnelelementer, som kommer i fem forskellige farver. Dermed er kombinationsmulighederne mange. I samarbejde med jer finder vi frem til den bedste løsning, som passer til netop jeres projekt. Hvad end vi skal tage højde for – plads, omgivelser eller udseende – kan vi specialdesigne en tunnelrutsjebane efter jeres behov.
Professionel rådgivning
Vi har mange års erfaring i at designe og producere tunneler, derfor ved vi, hvordan vi skal råde og vejlede jer, så I får det bedst mulige resultat. Der er mange forhold, som I skal tage højde for, når I skal investere i en tunnelrutsjebane, bl.a. sikkerhed, design, materialer og montering af tunnelen. Vi står klar til at hjælpe jer med de spørgsmål, I måtte have.
Højt serviceniveau
For os er et højt serviceniveau essentielt for en god oplevelse. Det betyder, at I kan forvente en hurtig design- og tilbudsfase, hvor vi tilbyder en 3D-visualisering af tunnelen. Med 3D-visualiseringen kan I se, præcis hvordan tunnelen kommer til at se ud. Vi tilbyder samtidig, at I kan få 3D-modellen fra vores konstruktionsprogram, så I har mulighed for at implementere den i jeres eget projekt. Derudover udarbejder vi en montagevejledning til jeres tunnel, ligesom vi altid forsøger at holde vores leveringstider så korte som muligt, normalt fire-fem uger og ofte kortere.
Sikkerhed og dansk kvalitet
Vores designs og materialer er gennemtestet i mere end 25 år, og vi kan derfor med sikkerhed sige, at vores tunneler er hårdføre, holdbare og af højeste kvalitet. Med vores danske produktion og store fokus på præcisionsarbejde garanterer vi et kvalitetsprodukt hver gang. Alle vores rørkomponenter, som vi konstruerer tunnelerne i, er certificeret af TÜV SÜD. Samtidig sørger vi for, at vi altid designer tunnelrutsjebanerne, så de lever op til den europæiske sikkerhedsstandard EN 1176, hvilket giver tryghed for alle tunnelrutsjebanens brugere.
Vi hjælper jer hele vejen
Uanset om jeres næste tunnel skal være en del af en legestruktur, et indendørs legeområde, en terrænrutsjebane eller noget helt fjerde, så skal processen være så nem og overskuelig som mulig. Der kan opstå mange spørgsmål, når jeres næste tunnel skal designes, og derfor står vi klar til at hjælpe jer hele vejen, så I får en tunnelrutsjebane, som rammer lige netop jeres behov.

Vi hjælper jer med design og specialløsning
En tunnelrutsjebane kan designes på utallige måder og kan bruges til mange formål. Ud fra jeres ønsker og behov designer vi et løsningsforslag, som både tager højde for alle sikkerhedskrav og giver den tiltænkte bruger den bedste oplevelse. Ønsker I selv at designe tunnelen, står vi altid klar med råd og vejledning.

Få en gratis 3D-visualisering af netop jeres tunnelrutsjebane
Det kan være svært at forestille sig, hvordan tunnelen præcis kommer til at se ud. Derfor designer vi jeres tunnelrutsjebane for jer i vores program SlideMaker, som kan konstruere en 3D-model af tunnelen. Det er helt gratis og uforpligtende at få lavet en 3D-visualisering af en tunnelrutsjebane.

Vi sikrer montagevejledninger og dokumenter på sikkerhedskrav
Når I har besluttet jer for designet af jeres tunnelrutsjebane, udarbejder vi en montagevejledning specifikt til jeres tunnel. Det giver jer en ordentlig og nem montage, som sikrer, at tunnelen er opsat korrekt og kan holde til mange års brug. Ønsker I dokumentation på, at tunneldesignet lever op til EN 1176, kan vi søge om en tegningsgodkendelse fra TÜV SÜD. Kontakt os for at høre om eventuel merpris.

Hurtig levering og montering
Vi har altid mange rør liggende på lager, og derfor kan vi hurtigt sende de ønskede komponenter afsted. Vi sender også gerne rørene delvist formonterede. Ofte leverer vi en formonteret tunnel i to-fire større dele, hvilket sikrer en korrekt samling af tunnelen og samtidig en meget nem og hurtig montage. Med en formonteret tunnel kan I dermed spare meget tid og omkostninger ved montagen af tunnelen on-site. Kontakt os for at høre om mulighederne.



