
Sikkerhed og certificering
Materialer af højeste kvalitet er afgørende for sikkerheden
Hvorfor er polyethylen en fordel i varme lande?
Polyethylenen er et materiale, som ikke overopheder i varmen og derfor ikke skaber en overflade, som børnene kan brænde sig på, hvilket ofte er tilfældet ved eksempelvis stålrutsjebaner. Denne materialefordel er bl.a. med til at gøre tunneler i polyethylen særligt populære i lande med høje temperaturer.
Sikkerheden er essentiel for, at både børn og voksne føler sig trygge i og omkring tunnelrutsjebanen, og derfor lever vores materialer op til strenge krav, da valget af materialer spiller en stor rolle i at kunne garantere en sikker og behagelig oplevelse.

Vi har derfor valgt at producere vores tunnelrutsjebaner i materialet polyethylen og tilbehøret i stål, polycarbonat, polyethylen (HDPE) og nylon. Disse materialer er alle vedligeholdelsesfrie, genanvendelige og ekstremt holdbare. Og med den korrekte sammensætning i materialerne samt produktionsteknik sikrer vi os, at tunnelerne ikke ændrer sig over tid samt er modstandsdygtige over for temperatursvingninger, intens sol og høj luftfugtighed. Det betyder, at de kan holde til mange års brug uden at udgøre en sikkerhedsrisiko.
Vi får samtidig testet vores materialer og udarbejdet en PAH-test, så vi er sikre på, at de ikke indeholder tungmetaller eller andre giftstoffer, som kunne være sundhedsskadelige for vores medarbejdere og tunnelens brugere.
Læs mere: Kvalitetsmaterialer
Sådan sørger vi for sikkerheden gennem materialer:
- Vi udvælger vores materialer nøje og har høje krav til anvendelse og vedligeholdelse.
- Alle materialer er gennemtestet og certificeret.
- Vi sikrer os, at materialerne kan klare store udsving i temperaturer og vejrforhold.
LEDON har altid leveret materialer af højeste kvalitet. Derfor går vi heller ikke på kompromis med materialerne i vores tunneler.
Tom Donbæk, produktionschef og 2. generation i LEDON
Design og service, der fremmer sikkerheden
Udover materialerne har designet af tunnelen også en stor betydning for, om rutsjebanen er sikker eller ej. I mange tilfælde er der tale om store konstruktioner på flere meters højde, og her er det vigtig at have alle beregninger og sikkerhedskrav på plads, så tunnelen opnår et forsvarligt design uden nogen sikkerhedsrisiko.

Certificeret rørkomponenter
Sikkerhed har førsteprioritet. Derfor er vores otte rørkomponenter, som vi konstruerer tunnelerne i, certificeret af TÜV SÜD, ligesom vores mange års erfaring på området gør, at vi ved præcis, hvordan vi skal designe en tunnel, som lever op til den europæiske sikkerhedsstandard EN 1176. Ønsker I dokumentation på, at tunneldesignet lever op til EN 1176, kan vi søge om en tegningsgodkendelse fra TÜV SÜD. Kontakt os for at høre om eventuel merpris.
SlideMaker – sikkerhed i design og montage

Med mere end 25 års erfaring er vi én af de førende leverandører af tunnelrutsjebaner i plast. Meget af vores know-how er i dag indarbejdet i vores nyeste konstruktionsprogram SlideMaker. Når vi designer tunnelerne i SlideMaker, får vi bl.a. automatisk advarsler og anbefalinger for at sikre, at sikkerhedskravene overholdes.
Samtidig udarbejder programmet en montagevejledning specifikt til den enkelte tunnel, så I har præcise anvisninger til netop jeres projekt. Vil I opretholde tunnelens sikkerhed og levetid, er en korrekt montering essentiel. Vi tilbyder også at levere tunnelen i formonterede dele mod et eventuelt ekstra gebyr. Det sparer jer tid og ressourcer på montagen on-site, ligesom I er sikre på, at tunnelen er samlet korrekt.
Sådan sørger vi for sikkerheden gennem vores design og service:
- TÜV SÜD-certificerede rørkomponenter.
- Stort know-how og 3D-konstruktionsprogrammet SlideMaker sikrer de bedste løsninger.
- Vi designer tunnelerne efter den europæiske sikkerhedsstandard EN 1176.
- Korrekt montering af tunnelerne sikres gennem specifikke montagevejledninger.

