Beskrivelse
En farverig tunnelrutsjebane, der skaber et legende udtryk
Vores tunnelrutsjebaner med sving er en ideel løsning, hvis du ønsker en rutsjebane, der nemt kan tilpasses til omgivelserne og dreje i næsten hvilken som helst retning. Denne model er oplagt til at integrere på et eksisterende legesystem eller konstruktion.
Farver spiller ofte en stor rolle i det visuelle udtryk, hvor tunnelrutsjebanen placeres, hvad end det er ude på legepladsen, inde i en bygning eller noget helt tredje. Derfor har vores tunnelrutsjebaner mange muligheder for at kombinere farver, så du kan skabe præcis det udtryk, du ønsker. Farverne kan være med til at give omgivelserne et mere legende udtryk, samtidig med at de kan afspejle det miljø og omgivelser tunnelrutsjebanen befinder sig i.
Vi specialdesigner tunneler, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker ændringer til produktet eller er interesseret i en specialdesignet tunnel lige efter dine behov.
Produktfordele

Sving
En tunnelrutsjebane med sving kan vende i næsten alle retninger. De er gode til at slutte sig om legetårnet eller andre konstruktioner, og er derfor en god pladsoptimerende løsning
Farvekombinationer
Vores rør kommer i forskellige farvevarianter, og de kan derfor kombineres efter ønske. En farverig tunnelrutsjebane giver et legende udtryk.
Vinduer i lige rør
Vinduer kan tilføjes i flere af de lige rør. Vores vinduer er lavet til at give lys gennem tunnelen og giver børnene mulighed for at se ud, når de sætter sig til rette eller rutsjer ned.
Kompatibel med eksisterende legetårne
De fleksible tunnelrutsjebaner kan nemt monteres på allerede eksisterende legesystemer og derigennem øge legeværdien.
Konkrete montagevejledninger
Vi sender altid en montagevejledning med tunnelrutsjebanen, der specifikt tager udgangspunkt i det unikke design.
Hårdført materiale
Tunnelrutsjebanerne er produceret i materialet polyethylen, som er testet fri for giftstoffer og tungmetaller. Rørene er slagfaste uanset temperatur, ligesom de er UV-beskyttet, så de ikke falmer i sollys. En mat overflade fjerner det generende genskin.
Specifikationer
BestillingskodeTB6809
AldersanbefalingFra 3+ år
Produktmål (LxBxH)488 x 271 x 373 cm
Maksimal faldhøjde373 cm
