Beskrivelse
En tunnelrutsjebane med en imponerende starthøjde
Vores specialdesignede tunnelrutsjebaner er optimale til projekter, hvor der er brug for stor designfrihed, hvor jeres særlige ønsker, behov og idéer kan gøres til virkelighed. Det er muligt at tilpasse alt fra højden, længden og farven, så tunnelen passer præcis til jeres individuelle projekter.
Denne model har en imponerende starthøjde, som fanger børnenes opmærksomhed fra første øjekast. Den høje starthøjde inviterer børn til at udfordre sig selv, hvilket er en sund og vigtig del af leg og udvikling. Denne tunnelrutsjebane er også et godt eksempel på, hvordan en kombination af spiral, sving og lige strækninger gør det muligt at opnå en høj starthøjde, og dermed en oplevelse, der både er sjov og svær at glemme.
Vi specialdesigner tunneler, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker ændringer til produktet eller er interesseret i en specialdesignet tunnel lige efter dine behov.
Produktfordele

Kombineret design
Tunnelrutsjebanens design kan laves præcis efter ønske og behov. Det er derfor muligt at kombinere spiraler, sving og lige stykker alt efter hvad der passer bedst til den ønskede løsning.
Modulært tunneludløb
Tunneludløbet er med til at aftage hastigheden fra rutsjeturen og sikrer en god afslutning. Udløbet er modulært og kan tilpasses i længden, så det passer til ethvert tunneldesign.
Vinduer i lige rør
Vinduer kan tilføjes i flere af de lige rør. Vores vinduer er lavet til at give lys gennem tunnelen og giver børnene mulighed for at se ud, når de sætter sig til rette eller rutsjer ned.
Fleksible stolper
Vores solide understøtningsstolper er designet til at kunne justeres i højden for at garantere et præcist slutresultat og en nem montage.
Konkrete montagevejledninger
Vi sender altid en montagevejledning med tunnelrutsjebanen, der specifikt tager udgangspunkt i det unikke design.
Hårdført materiale
Tunnelrutsjebanerne er produceret i materialet polyethylen, som er testet fri for giftstoffer og tungmetaller. Rørene er slagfaste uanset temperatur, ligesom de er UV-beskyttet, så de ikke falmer i sollys. En mat overflade fjerner det generende genskin.

