En sjov rutsjeoplevelse til klatreparken

I Melbourne, Australien ligger en af BlocHaus Boulderings indendørs klatreparker, som er målrettet til både børn og voksne på alle niveauer. I indretningen af klatreparken er der derfor tænkt forskelligartede aktiviteter ind for at skabe underholdning og udfordringer for enhver. Én af de elementer er vores tunnelrutsjebane, som er påsat en større træstruktur fyldt med klatremuligheder. På den måde kan børn og voksne fejre at nå toppen ved at tage en tur ned gennem den gule spiral tunnelrutsjebane.

Vores tunnelrutsjebaner fungerer lige godt ude som inde. De er derfor en ideel tilføjelse til indendørs klatreparker, legeland, indkøbscentre, skoler osv. Især indenfor er en tunnelrutsjebane meget iøjnefaldende og et trækplaster til besøgende børn og voksne. Dette er også tilfældet i Melbourne, hvor den gule tunnelrutsjebane skaber en flot kontrast til det hvide underlag og den lyse træstruktur. I det åbne klatrelokale bliver øjnene således hurtigt draget til tunnelen, som indbyder til en tur.

Tunnelrutsjebanen er designet med en spiral, men også med et længere sving i toppen af tunnelen. Svinget i toppen er med til at skabe en større afstand mellem tunnelen og strukturen, hvilket giver bedre plads til indgangen samt klatreaktiviteterne på strukturen. Den specialdesignede løsning tager dermed hensyn til omgivelserne og er med til at sikre den bedste oplevelse både i og omkring tunnelrutsjebanen.

Billeder

Billeder

Detaljer

Detaljer

Adresse
Unit 2/359 Plummer St
Port Melbourne VIC 3207, Australien

Byggeår
2020

Skal vi hjælpe jer?

Kontakt os allerede i dag, hvis I har spørgsmål eller gerne vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde af tunnelrutsjebane til jeres projekt.